I de sidste år, har der været noget af en revolution i den videnskabelige forskning i  lykke. En kombination af nytænkning og dokumenterede metoder har øget vores forståelse af lykkebegrebet. Et begreb der historisk har været forbeholdt filosoffer og teologer.
Vi er nu i stand til at måle lykke og har lært meget om de biologiske og sociale faktorer, der bidrager til lykke. Måske lige så vigtigt, har vi afvist en række myter om lykke som f.eks. at unge er mere lykkelige end ældre, eller at penge er hemmeligheden bag lykke.
Frem for alt er vi begyndt at lære, at lykken er mere end en følelsesmæssig finurlighed - at det er en faktor i livet, der skal tillægges langt større betydning da den fremmer trivsel i mange andre områder af livet.
For lykkelige mennesker udviser mere empati, lederegenskaber og varme.  Og pÃ¥ toppen af det, har de langt flere betydningsfulde venskaber.Â
Talrige studier bekræfter, at det er sundt for helbredet at have en stor venneskare. Et faktum Jyllands Posten og iForm omtaler i denne artikel
“Vi har ikke nok fokus pÃ¥, hvor vigtige vennerne er i vores liv”, siger Rebecca G. Adams, professor i sociologi ved University of North Carolina i artiklen.Â
Særligt i situationer, hvor tiderne for mange er vanskelige er venner undværlige. De kan nemlig give dig mere robusthed mod stress. Et emner jeg behandler i artiklen om Krise og Robusthed.
Min egen oplevelse er desværre at mange såkaldte venskaber bekræfter sig selv i en fast måde at være og opfatte verden på. De udfordres sjældent og udvikles derfor ikke.
SÃ¥ hvordan sikrer vi at vores venskaber udvikles sÃ¥ de holder sig “friske”?
Â
Referencer:
Diener, E. & Seligman, M. (2004). Beyond Money: Toward an Economy of Well-Being. American Psychological Society, 5(1), 1-31.
