Når du læser denne artikel, er det over en måned siden at Carsten Borch oprettede 100dagesbegejstring.dk. Hver dag, er der positive historier om folk, firmaer og andet, som faktisk klarer sig godt - vel at mærke på trods af finanskrise.

Fra 100dagesbegejstring.dk

Fordi angst æder sjæle op. Vi har ikke godt af kun at høre om alt det der går tilbage eller ikke bliver til noget. Vi har brug for at høre om begejstring. Om dem som midt i al modgangen får øje på muligheder, går efter dem, og oplever succes.

Her på PP | forum bakker vi op om forslaget - vi er sikker på at fokus på det der går godt i landet kan hjælpe os til at få troen tilbage og de positive følelser ordentlig igang igen.

Del med andre på FACEBOOK

For mange mennesker er det vanskelige tider i øjeblikket. Dagligt udsættes vi for udfordringer, der for nogen kan virke uoverkommelige. Mange mennesker reagerer med en strøm af stærke følelser og usikkerhed.

Heldigvis tilpasser mennesker sig til disse oplevelser og følelserne og usikkerheden finder et naturligt leje. Hvad får dette til at ske, og hvad kan vi gøre noget for at komme hurtigere igennem vores egen krise i krisen?

Det handler om robusthed – en robusthed, der kan arbejdes målrettet med.

Hvad er robusthed?

Robusthed er evnen til at håndtere modgang, frustrationer, stress og krise. Forskning viser at robusthed er normal hos de fleste mennesker og at der blot skal nogle enkle indsatser til for at forbedre ens individuelle robusthed.

At være robust betyder bestemt ikke at man ikke oplever eller mærker krisen, ej heller at man ikke skal acceptere den, blot at de følelser, der er forbundet med krisen, ikke får lov at styre hele ens liv.

En række faktorer medfører robusthed. En del undersøgelser bekræfter at især seks faktorer er kraftigt medvirkende til at skabe robusthed.

1. Relationer:
Gode relationer med familie og venner opbygger din robusthed, da det giver dig mulighed for at tale om problemer og negative hændelser. Så planlæg evt. lidt flere sociale sammenkomster end normalt

2. Konsekvenser:
Du kan ikke undgå negative hændelser, men du kan ændrer dit syn på dem. Prøv bevidst at argumentere for det modsatte syn end det du umiddelbart har. Ved at foretage denne modargumentation indser du ofte at alternativet kan være attraktivt

3. Arbejd mod et mål:
Opsæt realistiske mål og gør hele tiden små indsatser. Ved at fastsætte og fokuserer på dine egne mål, kan du bevare følelsen af kontrol. Ved konstant at gøre indsatser, der sikrer fremskridt styrker du kontrollen yderligere.

4. Udvikle dig selv:
Find områder, hvor du kan få selvindsigt og udvikling. Situationer, hvor man opnår indsigt i sig selv eller forbedre en færdighed fylder oftest en med styrke der giver øget robusthed

5. Positivt selvbillede:
Styrk din tro på dig selv ved at fokuser på dine styrker og de områder hvor de er mest aktive. Tag evt. en styrketest og arbejd bevidst med dine styrker i stedet for dine svagheder. Dette fokus hænger bevisligt sammen med øget selvværd og selvtillid. To faktorer, der er under pres i øjeblikket.

6. Pas på dig selv:
Find og praktiser metoder der holder din psyke og fysisk i topform. Der er mange metoder til at holde sig fysisk i god form. God form giver mere energi, der igen giver en mere mod på at være aktiv og dermed mere robust. Psykisk er den mest effektive metode meditation og især Mindfullness Meditation har dokumenteret positive effekter på robusthed.

Lær af dine succeser

Ved at fokusere på dine erfaringer og personlige styrker vil du få mulighed for at finde din personlige strategier der styrker din robusthed. 

Overvej evt. følgende:

• Hvilke episoder stresser mig mest?
• Hvordan påvirker de episoder mig?
• Hvordan påvirker det mig, når jeg tænker på bestemte personer i den stresse situation?
• Hvem har jeg tidligere henvendt mig til for styrke i de stressende situationer?
• Hvad har jeg lært om mig selv og mine relationer til andre i svære tider?
• Hvad giver mig styrke i dagligdagen?
• Har jeg været i stand til at håndtere kriser tidligere - hvis ja, hvordan?
• Hvad har tidligere hjulpet mig i at være mere håbfuld?

Om at komme videre

For at opsummere dette indlæg, kan du evt. tænke på robusthed som at tage en kanotur.

Åen du sejler på er fuld af strømme, lavt vand og forhindringer. Som i livet vil de forandringer vi møder påvirke os forskelligt.

Når man sejler på åen hjælper det at have viden om åen og gerne tidligere erfaring i at navigere  den. Hvis din rejse er struktureret efter en plan eller en strategi, der tiltaler dig, vil turen oftest blive mest succesfuld.

Vedholdenhed og tro på dine evner til at navigere åen og dens forhindringer er vigtigt. Ligesom du skal huske at slappe af og spare kræfter og nyde udsigten og det du oplever. Rejsefæller på turen er ikke mindre afgørende. De giver dig mulighed for at diskutere løsninger og strategier og kan hjælpe med at holde humøret oppe, når vejret bliver hårdt. 

På en kanotur har vi altid mulighed for at trække kanoen på land og slappe af, men for at nå rejsens mål er vores eneste mulighed at komme tilbage i kanoen og fortsætte.

Kilder:

Positiv Psykologi og robusthed

• Carr, A. (2004). Positive Psychology. Hove and New York: Brunner-Routledge
• Peterson, C. (2006). A primer in positive psychology. New York: Oxford University Press.
• Peterson, C., Park, N., & Seligman, M. E. P. (2005). Orientations to Happiness and Life Satisfaction: The Full Life versus the Empty Life. Journal of Happiness Studies, 6: 25-41.
• Seligman, M.E.P. (2003). Authentic Happiness. London: Nicolas Brealey Publishing.
• Seligman, M.E.P., Steen, T.A., Park, N. & Peterson, C. (2005) Positive Psychology Progress – Empirical Validation of Interventions. American Psychologist, Vol.60 Number 5, 410–421
• Lyubomirsky, S. (2007) The HOW of Happiness. London: Sphere.

Håndtering af følelser

• Loehr, J. and Schwartz, T. ( 2003) The Power of Full Engagement. New York: The Free Press
• Thayer, R.E., Newma, J. & McClain,T.M. (1994) Self-regulation of mood: Strategies for changing a bad mood, raising energy and reducing tension. Journal of Personality and Social Psychology, 67(5) 910-925
• Boyatzis, R.  E., & Akrivou, K.  (2006).  The ideal self as the driver of intentional change.  Journal of Management Development, 25(7), 624-642

Mindfullness

• Brown, K.W., & Ryan, R.M. (2003). The benefits of being present: Mindfulness and its role in psychological well-being. Journal of Personality and Social Psychology, 84, 822-848
• Murphy, M., Donovan, S., & Taylor, E.(1997). The physical and psychological, effects of meditation: A review of contemporary research with a comprehensive bibliography. Sausalito, CA: Institute of Noetic Sciences. In C.R Snyder & S.J. Lopez, (Eds.), Handbook of  positive psychology (p. 634). New York: Oxford University Press.

Robusthed

• Nolen-Hoeksema, S., L.E. Parker, J. Larson. (1994). Ruminative coping with depressed mood following loss. Journal of Personality and Social Psychology. 1994 Jul Vol 67(1) 92-104.
• Reivich, K. & Shatte, A. (2002). The resilience factor: 7 keys to finding your inner strength and overcoming life’s hurdles.  New York: Broadway Book.
• Maddux, J.A. (2002). Self efficacy: the power of believing you can. In C.R. Snyder, & S.J. Lopez, (Eds.), Handbook of Positive Psychology (pp. 277- 287). New York: Oxford University Press. 

Del med andre på FACEBOOK

Tænk positivt er et af tidens gældende mantraer og et af de temaer positiv psykologi naturligvis beskæftigere sig med. For virker det eller er det bare fantasifulde forestillinger?

Uanset effekt eller ej så handler det at tænke positivt om at have positive forestillinger om fremtiden.

Ideen om, at de forestillinger vi har om vores fortid, nutid og fremtid hjælper os med klare problemer og udvikle os, er noget jeg ved, mange har som grundsyn. Omvendt har mange også et realistisk syn på verden. ”Du skal ikke narre dig selv”, ”Vær nu realistisk” og ”Er det ikke en smule naivt” er kommentarer, jeg tror de fleste af os, har hørt og måske endda også sagt til os selv og andre. 

Men måske er det faktisk lidt smart at narre os selv og være en smule smånaiv. Hvad siger forskningen? 

De fleste raske mennesker har faktisk et optimistisk syn på verden og dermed flest positive forestillinger. De ser dem selv, verden og fremtiden i et positivt lys – nogle gange for positivt i forhold til hvad der reelt sker. 

Men forskere har fundet frem til at positive forestillinger er gavnlige i forlængelse af traumatiske hændelser. Tilmed er det også bekræftet at ens fysiske helbred styrkes bl.a. i form af bedre håndtering af stress. 

Kan disse positive forestillinger så gøre en mere lykkelig? 

Afhængig af udgangspunktet – JA.

 Forskning viser at desto mindre lykkelig man er desto større effekt har de positive forestillinger på ens lykke. Især de positive forestillinger, der vedrører en selv har stor effekt på lykken. Er man generel mere lykkelig viser de positive forestillinger ikke at have den store effekt på lykke. I dette tilfælde skal der andre ting til.

Denne konklusion er noget af det, der giver Positiv Psykologi en stor berettigelse. I de populære bøger til selvhjælp doseres alle metoder til lykkeskabelse ens, idet der sjældent skelnes mellem forudsætninger og udgangspunkt. Forskere forsøger nu at afklare hvilke metoder der virker over for hvem og måske er positive forestillinger bedre for nogen end for andre.

Hvad synes du?

Kilder:

Boyd-Wilson, B. M., McClure, J., & Walkey, H. F. (2004). Are wellbeing and illusory perceptions linked? The answer may be yes, but . . . American Journal of Psychology, 55, 1-9.

Carr, A. (2004). Positive Psychology. Hove and New York: Brunner-Routledge.

Taylor, S. E. & Lerner, J. S. (2003). Are Self-Enhancing Cognitions Associated With Healthy or Unhealthy Biological Profiles? Journal of Personality and Social Psychology, 85, 605-615., for

Del med andre på FACEBOOK