Du har valgt | "definitioner"

Tags: ,

Positiv Psykologi Defineret


planteihaand

Positiv Psykologi er i modsætning til tanker om positiv tænkning og størsteparten af populærlitteraturen om selvhjælpfunderet i videnskaben. 

Positiv Psykologi er derfor et fokus og en metode.

Metoden er ligesom den traditionelle psykologi videnskabelig. Dvs. fremskaffelse af ny viden eller efterprøvning af eksisterende viden sker ved at forstå generelle tendenser igennem kvantitative metoder, og forstå menneskers forestillinger ved kvalitative metoder. Metoden bag den positiv psykologi adskiller sig fra selvhjælpslitteraturen ved at være forskningsbaseret og ikke blot et udtryk for, hvem der pakker tingene bedst ind.

Positiv Psykologis fokus

Historisk har psykologien beskæftiget sig med at identificere og afhjælpe menneskelige lidelser. Inden for de sidste 10 år er dette fokus dog blevet udvidet til i høj grad også at fokusere på styrker som supplement til svaghederne og at forbedre de gode ting i livet frem for kun at ”reparere” de dårlige ting. Målet for den positive psykologi er i lige så høj grad at hjælpe de mentalt sunde med at forbedre deres liv som at hjælpe de mentalt mindre sunde.

Den Positive Psykologi får derved en større relevans for bl.a. virksomheder, der traditionelt har været et underprioriterede område for psykologien.

Martin E. P. Seligman, der navngav Positiv Psykologi som felt, har defineret 3 fokusområder for den positive psykologi. De er:

  • Positive følelser og deres effekt på sundhed og handlinger privatlivet og i virksomheder
  • Positive karaktertræk herunder personlige styrker og deres betydning for os
  • Positive organisationer og grupper og hvordan de kan optimeres, så de fremmer de to ovenstående områder.

Den Positive Psykologi handler i høj grad om forståelsen af lykkebegrebet, definition af styrker og hvad der er forudsætningerne for succes, velfærd og det gode liv. Den Positive Psykologi handler dog også om at udvikle og efterprøve metoder der kan forbedre vores nydelse, engagement i det vi gør samt oplevelsen af en meningsfyldt tilværelse.

 Disse metoder eller værktøjer kan umiddelbart grupperes i følgende områder:

  • Metoder til at arbejde med styrker / gode ting frem for svagheder og problemer
  • Metoder til at forstærke og bevare positive følelser
  • Metoder til at styrke vores robusthed over for stress og modgang
  • Metoder til at styrke vores relation til andre mennesker
  • Metoder til at sætte og nå mål
  • Metoder til at finde mening og perspektiv i livet

Siden 1999 da Seligman navngav området Positiv Psykologi har forskningen spredt sig til at være meget mere end forskningen i lykke. Dag for dag som området vokser, bliver en samlet definition af området derfor sværere og sværere.

 

Referencer: 

Boniwell, I. (2006). Positive psychology in a nutshell. London: PWBC.

Carr, A. (2004). Positive psychology. Hove and New York: Brunner-Routledge.

Lazarus, R.S. (2003). Does the Positive Psychology movement have legs? Psychological Inquiry, 14, 93-109.

Seligman, M.E.P., & Csikszentmihalyi, M. (2000). Positive psychology: An introduction. American Psychologist, 55, 5-14.

Seligman, M.E.P (2003). Positive psychology, fundamental assumptions. The Psychologist, 16, 126-127.

Findes i Artikler, Positiv Psykologi DefinitionerKommentarer (0)

Annoncer her - ls mere!

Tags på PP | Forum