Positiv Psykologi er i modsætning til tanker om positiv tænkning og størsteparten af populærlitteraturen om selvhjælpfunderet i videnskaben. 

Positiv Psykologi er derfor et fokus og en metode.

Metoden er ligesom den traditionelle psykologi videnskabelig. Dvs. fremskaffelse af ny viden eller efterprøvning af eksisterende viden sker ved at forstå generelle tendenser igennem kvantitative metoder, og forstå menneskers forestillinger ved kvalitative metoder. Metoden bag den positiv psykologi adskiller sig fra selvhjælpslitteraturen ved at være forskningsbaseret og ikke blot et udtryk for, hvem der pakker tingene bedst ind.

Positiv Psykologis fokus

Historisk har psykologien beskæftiget sig med at identificere og afhjælpe menneskelige lidelser. Inden for de sidste 10 år er dette fokus dog blevet udvidet til i høj grad også at fokusere på styrker som supplement til svaghederne og at forbedre de gode ting i livet frem for kun at ”reparere” de dårlige ting. Målet for den positive psykologi er i lige så høj grad at hjælpe de mentalt sunde med at forbedre deres liv som at hjælpe de mentalt mindre sunde.

Den Positive Psykologi får derved en større relevans for bl.a. virksomheder, der traditionelt har været et underprioriterede område for psykologien.

Martin E. P. Seligman, der navngav Positiv Psykologi som felt, har defineret 3 fokusområder for den positive psykologi. De er:

• Positive følelser og deres effekt på sundhed og handlinger privatlivet og i virksomheder
• Positive karaktertræk herunder personlige styrker og deres betydning for os
• Positive organisationer og grupper og hvordan de kan optimeres, så de fremmer de to ovenstående områder.

Den Positive Psykologi handler i høj grad om forståelsen af lykkebegrebet, definition af styrker og hvad der er forudsætningerne for succes, velfærd og det gode liv. Den Positive Psykologi handler dog også om at udvikle og efterprøve metoder der kan forbedre vores nydelse, engagement i det vi gør samt oplevelsen af en meningsfyldt tilværelse.

 Disse metoder eller værktøjer kan umiddelbart grupperes i følgende områder:

• Metoder til at arbejde med styrker / gode ting frem for svagheder og problemer
• Metoder til at forstærke og bevare positive følelser
• Metoder til at styrke vores robusthed over for stress og modgang
• Metoder til at styrke vores relation til andre mennesker
• Metoder til at sætte og nå mål
• Metoder til at finde mening og perspektiv i livet

Siden 1999 da Seligman navngav området Positiv Psykologi har forskningen spredt sig til at være meget mere end forskningen i lykke. Dag for dag som området vokser, bliver en samlet definition af området derfor sværere og sværere.

Referencer: 

Boniwell, I. (2006). Positive psychology in a nutshell. London: PWBC.

Carr, A. (2004). Positive psychology. Hove and New York: Brunner-Routledge.

Lazarus, R.S. (2003). Does the Positive Psychology movement have legs? Psychological Inquiry, 14, 93-109.

Seligman, M.E.P., & Csikszentmihalyi, M. (2000). Positive psychology: An introduction. American Psychologist, 55, 5-14.

Seligman, M.E.P (2003). Positive psychology, fundamental assumptions. The Psychologist, 16, 126-127.

Del med andre på FACEBOOK

Når du læser denne artikel, er det over en måned siden at Carsten Borch oprettede 100dagesbegejstring.dk. Hver dag, er der positive historier om folk, firmaer og andet, som faktisk klarer sig godt - vel at mærke på trods af finanskrise.

Fra 100dagesbegejstring.dk

Fordi angst æder sjæle op. Vi har ikke godt af kun at høre om alt det der går tilbage eller ikke bliver til noget. Vi har brug for at høre om begejstring. Om dem som midt i al modgangen får øje på muligheder, går efter dem, og oplever succes.

Her på PP | forum bakker vi op om forslaget - vi er sikker på at fokus på det der går godt i landet kan hjælpe os til at få troen tilbage og de positive følelser ordentlig igang igen.

Del med andre på FACEBOOK

Af Aut.psykolog & mindfulness-instruktør Isabella Sofia Pedersen

Vi lever i et samfund, hvor enhver med respekt for sig selv efterhånden har prøvet en eller anden form for wellness-kur. Mindfulness vil jeg betegne som en form for mental wellness eller fitness – som at træne en muskel, man ikke er vant til at bruge.

At være mindful er uden tvivl fremtidens værktøj, som giver dig en indre balance. Især fordi vi lever i en stresset og turbulent verden. Tempoet er stigende, og vi skal konstant være omstillingsparate, hvilket ofte kan medføre usikkerhed om eget værd og dermed en oplevelse af følelsesmæssig - eller fysisk stress. Ved at integrere mindfulness i hverdagen opnår du en indre ro og balance og får i tilgift mere energi og et bedre overblik.

At være mindful er en gammel zen -buddhistisk metode. Formålet er at skabe fokus og ændre fastlåste reaktionsmønstre og mentale forhindringer. Når du praktiserer mindfulness, opnår dit sind en spændstighed, så du formår at være fuldt tilstede i øjeblikket. En gammel zenmester har sagt: ”Be still and know”. Det er i stilheden, at vi mærker vores kreativitet og dermed overskuddet til at klare svære situationer.

Metoden er sidenhen blevet videreudviklet i USA med Jon Kabat-Zinn i spidsen og i England, hvor bl.a. Teasdale, Williams og Segal har lavet Mindfulness-programmer, som bygger på forskningsmæssigt afprøvede metoder. 

Det har blandt andet vist sig, at blodtrykket sænkes, pulsen bliver lavere, og åndedrættet føles mere ubesværet. Desuden sker der ændringer i mængden af stoffer som dopamin og serotonin. Begge stoffer forbindes med velvære og glæde.

Udbyttet ved daglig mindfulness træning er en øget koncentration og et større nærvær. Du bliver bedre til at lytte og kan anskue situationer fra flere vinkler, inden beslutningerne føres ud i livet. Samtidig opøves du i at være anerkendende og accepterende over for det, som ikke kan ændres, og du har derved lettere ved at give slip på de tanker og følelser, som har fastholdt dig i en negativ spiral.

Det kræver ikke en masse udstyr eller gear at være mindful, blot en træning af sindet. Dette kan læres hos diverse udbydere af kurser og programmer i mindfulness. Der findes noget for enhver smag. En ting er sikkert: Alle kan lære det og vil finde ind til deres helt egen mindful stil. Den har du nemlig med, uanset hvor du er!

Meditativ eftertanke

Hvornår har du sidst følt en mental indre ro og balance?

Hvornår mærker du, at du har fuld opmærksomhed fra øjeblik til øjeblik?

Hvordan skaber du glæde og velvære i dit liv?

Mærker du en styrke og optimisme, når det sker?

Hvornår mærker du, at du har overskud og overblik til at klare svære situationer?

Hvad betyder indre stilhed for dig?

Du kan finde flere informationer på www.psykolog-isabella.dk eller sende en e-mail til info@psykolog-isabella.dk.

Kilder:

Jon Kabat-Zinn (2005). Wherever you go, there you are: Mindfulness meditation for everyday life. London: Piatkus (finds også I en dansk oversættelse)

Eckhart Tolle (2006). Lev i nuets kraft: Meditationer og øvelser/på dansk ved Klaus Gormsen. Valby: Borgen (Reproset), 2006

Åsa Nilsonne (2005). Bevidst nærvær: Hvem er det, der bestemmer i dit liv?/ oversat af Vibeke Sandberg. Dansk Psykologisk Forlag, (Køge): (eksp. DBK) (Narayana Press, Gylling).

J.Mark G. Williams, John D. Teasdale, Zindel V. Segal (2002): Mindfulness-Based Cognitive Therapy for Depression: A new approach to preventing Relapse. The Guilford Press.

Del med andre på FACEBOOK

I de sidste år, har der været noget af en revolution i den videnskabelige forskning i  lykke. En kombination af nytænkning og dokumenterede metoder har øget vores forståelse af lykkebegrebet. Et begreb der historisk har været forbeholdt filosoffer og teologer.

Vi er nu i stand til at måle lykke og har lært meget om de biologiske og sociale faktorer, der bidrager til lykke. Måske lige så vigtigt, har vi afvist en række myter om lykke som f.eks. at unge er mere lykkelige end ældre, eller at penge er hemmeligheden bag lykke.

Frem for alt er vi begyndt at lære, at lykken er mere end en følelsesmæssig finurlighed - at det er en faktor i livet, der skal tillægges langt større betydning da den fremmer trivsel i mange andre områder af livet.

For lykkelige mennesker udviser mere empati, lederegenskaber og varme.  Og på toppen af det, har de langt flere betydningsfulde venskaber. 

Talrige studier bekræfter, at det er sundt for helbredet at have en stor venneskare. Et faktum Jyllands Posten og iForm omtaler i denne artikel

“Vi har ikke nok fokus på, hvor vigtige vennerne er i vores liv”, siger Rebecca G. Adams, professor i sociologi ved University of North Carolina i artiklen. 

Særligt i situationer, hvor tiderne for mange er vanskelige er venner undværlige. De kan nemlig give dig mere robusthed mod stress. Et emner jeg behandler i artiklen om Krise og Robusthed.

Min egen oplevelse er desværre at mange såkaldte venskaber bekræfter sig selv i en fast måde at være og opfatte verden på. De udfordres sjældent og udvikles derfor ikke.

Så hvordan sikrer vi at vores venskaber udvikles så de holder sig “friske”?

Referencer:

Diener, E. & Seligman, M. (2004). Beyond Money: Toward an Economy of Well-Being. American Psychological Society, 5(1), 1-31.

Del med andre på FACEBOOK

Det bedste sted at finde information om Positiv Psykologi er uden tvivl internettet. PP | Forum giver dig her de 10 bedste steder at starte, hvis du er på udkig efter information om emnet.

www.pos-psych.com
Internettets mest omfattende samling af dokumenterede artikler om alle tænkelige emner inden for Positiv Psykologi. Bemærk også at vi her på PP | forum samarbejder med Positive Psychology Daily og du derfor kan læse en række af deres artikler direkte på PP | forum

www.authentichappiness.com
Pennsylvania State University er der ophavsmanden til Positiv Psykologi Martin E.P. Seligman hører til. Siden indeholder en række links og artikler om Positiv Psykologi, men mest interessant er nok de mange tests og spørgeskemaer om alt fra lykke, håb og styrker, som man gratis kan tage.

www.viacharacter.org
Siden beskriver og går i dybden på begrebet styrker og den kategorisering forskere har udarbejdet under navnet Values In Action. På VIA siden kan du tage styrketesten og finde yderligere links og materiale om emnet.

www.youtube.com
Siden kender du jo nok, men prøv at lave en søgning på ”positive psychology” eller en række af de temaer der kendetegner området som f.eks. flow, strengths, happiness. Du vil på den måde finde en lang række mere eller mindre interessante film.

www.happier.com
Ny side, der stadig er under udvikling, men indeholder en række praktiske tilgange og værktøjer med det mål at gøre dig lykkeligere. De har derudover udviklet et sjovt program til at føre en taknemmelighedsdagbog på din iPhone.

appreciativeinquiry.case.edu
Siden indeholder et væld af informationer og praktiske værktøjer forbundet med Appreciative Inquiry.

www.cappeu.org
Center for Applied Positive Psychology i England er en organisation, der forsker I Positiv Psykologi. Organisationen er en af de førende i England. Siden indeholder bl.a. en række dokumenter, der fortæller om relevansen af Positiv Psykologi ift. virksomheder og skoler.

Wikipedia
En glimrende definition af Positiv Psykologi samt en række links til kilder og andre baggrundsoplysninger

www.positivpsykologi.dk (Reframe)
Dansk rådgivnings virksomhed, der arbejder med Positiv Psykologi og evidens baseret coaching. Siden indeholder også en række links, artikler samt video og lydklip om emnet.

www.universeresearchlab.com
Dansk forskningsinstitutions der bl.a. har medvirket til at validere TV2 udsendelsen Verdensklasse Skole på 100 Dage samt en række andre programmer og tiltag med udgangspunkt i den Positive Psykologi. Siden indeholder links og beskrivelser om deres projekter.
Og så lige en ekstra

www.intenz.com
Konsulentvirksomheden, hvor jeg er partner og dagligt arbejder med Positiv Psykologi i virksomheder. På intenz’ hjemmeside kan bl.a. tilmelde dig til et af de inspirationsmøder jeg løbende afholder om Positiv Psykologi

Del med andre på FACEBOOK

Arbejder du dagligt med det du er bedst til?

I en undersøgelse foretaget af Gallup i 60 lande blandt mere end 2.000.000 mennesker erklærede kun 20 % sig meget enige i ovenstående. Ikke overraskende er de samtidig også kendetegnet ved at have en markant højere livsglæde.

Alt for ofte fokuseres der i dagligdagen på at minimere problemer, men måske var det værdifuldt, hvis styrkerne hos den enkelte kom mere i fokus?

Hvad er dine styrker? 

Et spørgsmål der praktisk talt stilles i alle jobsamtaler, men også et spørgsmål der faktisk er ret svært at besvare på en meningsfyldt måde. At snakke om styrker er for mange en uvant ting. Enten pga. beskedenhed eller måske i virkeligheden, fordi vi ikke har et fælles sprog til dialogen om styrker.

Som leder, konsulent og coach i over 10 år har jeg i hvert fald oplevet hvor svært det kan være at etablere enighed om hvad en styrke er, hvordan den kan udvikles og hvilken effekt det vil have. 

Som jeg ser det handler fokus på styrker om:

• Hvad der virker og hvad vi ofte har lettest ved
• Styrker er en del af alle menneskers natur – mennesker bør derfor anerkendes mere for disse
• Vores største potentiale ligger ofte i vores styrker
• Vi lykkedes kun med at minimere vores svagheder når vi også fokusere på vores styrker
• At bruge vores styrker er det mindste vi kan gøre for at opnå en større forandring

For at imødekomme dette er VIA Karakterstyrke undersøgelsen (VIA) blevet udviklet. Formålet med VIA er en videnskabelig tilgang til styrker – at gå et skridt videre end filosofi og populær litteratur så en bedre dialog om styrker bliver muligt. 

Forskere har gransket hundrede vis af litterære værker fra hele verden og på baggrund af dette kommet frem til 24 karakterstyrker der går på tværs af kulturer verden over. Disse 24 styrker er inddelt i 6 såkaldte dyder: 

Visdom og viden

• Kreativitet
• Nysgerrighed 
• Dømmekraft
• Elsker at lære
• Perspektiv

Mod

• Tapperhed
• Udholdenhed
• Integritet
• Vitalitet

Medmenneskelighed

• Venlighed
• Kærlighed
• Social intelligens

Abstraktion

• Værdsættelse af skønhed
• Taknemmelighed
• Håb
• Humor
• Mening / Spiritualitet

Selvbeherskelse

• Tilgivelse
• Selvkontrol
• Omtanke
• Ydmyghed

Retfærdighed

• Social ansvarlighed
• Fairness
• Lederevner

På ViaSurvey kan du besvare et spørgeskama, der afdækker hvad dine styrker er. Dette er gratis. Som noget nyt kan man nu betale for at få en uddybende rapport, der beskriver ens største styrker. Desværre er testen kun på engelsk, men en dansk version skulle være på vej i løbet af 2009.

Personligt har jeg kun haft gode oplevelser med at anvende VIA styrkerne i coaching samtaler, forandringsprocesser og personlig udvikling processer, hvor en positiv tilgang til personens ressourcer har været i fokus. Kombineret med Appreciative Inquiry er VIA styrkerne særdeles anvendelige.

Mest optimalt er det naturligvis at de involverede personer har taget testen. Er dette ikke muligt, har jeg også god erfaring med ”kun” at tale ud fra en oversigt over styrkerne. Lige nu er jeg ved at ligge sidste hånd på et komplet koncept under titlen Styrk dine Styrker, som er en workshop fyldt med sjove og indsigtsskabende aktiviteter, der har til formål at gøre de involverede mere bevidste om de fantastiske ressourcer de besidder.

Har du ikke taget testen endnu, kan jeg kun anbefale at du prøver og i dagene efter tænker over følgende spørgsmål:

• I hvor høj grad har du mulighed for at anvende dine øverste 5-8 styrker i dit arbejde?
• I hvor høj grad bruger du dine 5-8 øverste styrker uden for dit arbejde?
• Hvordan kan dine styrker komme endnu mere i spil på arbejdet og privat?
• Hvordan kan du synliggøre dine styrker over for dine omgivelser og hvilken værdi vil det have?

Del med andre på FACEBOOK

For mange mennesker er det vanskelige tider i øjeblikket. Dagligt udsættes vi for udfordringer, der for nogen kan virke uoverkommelige. Mange mennesker reagerer med en strøm af stærke følelser og usikkerhed.

Heldigvis tilpasser mennesker sig til disse oplevelser og følelserne og usikkerheden finder et naturligt leje. Hvad får dette til at ske, og hvad kan vi gøre noget for at komme hurtigere igennem vores egen krise i krisen?

Det handler om robusthed – en robusthed, der kan arbejdes målrettet med.

Hvad er robusthed?

Robusthed er evnen til at håndtere modgang, frustrationer, stress og krise. Forskning viser at robusthed er normal hos de fleste mennesker og at der blot skal nogle enkle indsatser til for at forbedre ens individuelle robusthed.

At være robust betyder bestemt ikke at man ikke oplever eller mærker krisen, ej heller at man ikke skal acceptere den, blot at de følelser, der er forbundet med krisen, ikke får lov at styre hele ens liv.

En række faktorer medfører robusthed. En del undersøgelser bekræfter at især seks faktorer er kraftigt medvirkende til at skabe robusthed.

1. Relationer:
Gode relationer med familie og venner opbygger din robusthed, da det giver dig mulighed for at tale om problemer og negative hændelser. Så planlæg evt. lidt flere sociale sammenkomster end normalt

2. Konsekvenser:
Du kan ikke undgå negative hændelser, men du kan ændrer dit syn på dem. Prøv bevidst at argumentere for det modsatte syn end det du umiddelbart har. Ved at foretage denne modargumentation indser du ofte at alternativet kan være attraktivt

3. Arbejd mod et mål:
Opsæt realistiske mål og gør hele tiden små indsatser. Ved at fastsætte og fokuserer på dine egne mål, kan du bevare følelsen af kontrol. Ved konstant at gøre indsatser, der sikrer fremskridt styrker du kontrollen yderligere.

4. Udvikle dig selv:
Find områder, hvor du kan få selvindsigt og udvikling. Situationer, hvor man opnår indsigt i sig selv eller forbedre en færdighed fylder oftest en med styrke der giver øget robusthed

5. Positivt selvbillede:
Styrk din tro på dig selv ved at fokuser på dine styrker og de områder hvor de er mest aktive. Tag evt. en styrketest og arbejd bevidst med dine styrker i stedet for dine svagheder. Dette fokus hænger bevisligt sammen med øget selvværd og selvtillid. To faktorer, der er under pres i øjeblikket.

6. Pas på dig selv:
Find og praktiser metoder der holder din psyke og fysisk i topform. Der er mange metoder til at holde sig fysisk i god form. God form giver mere energi, der igen giver en mere mod på at være aktiv og dermed mere robust. Psykisk er den mest effektive metode meditation og især Mindfullness Meditation har dokumenteret positive effekter på robusthed.

Lær af dine succeser

Ved at fokusere på dine erfaringer og personlige styrker vil du få mulighed for at finde din personlige strategier der styrker din robusthed. 

Overvej evt. følgende:

• Hvilke episoder stresser mig mest?
• Hvordan påvirker de episoder mig?
• Hvordan påvirker det mig, når jeg tænker på bestemte personer i den stresse situation?
• Hvem har jeg tidligere henvendt mig til for styrke i de stressende situationer?
• Hvad har jeg lært om mig selv og mine relationer til andre i svære tider?
• Hvad giver mig styrke i dagligdagen?
• Har jeg været i stand til at håndtere kriser tidligere - hvis ja, hvordan?
• Hvad har tidligere hjulpet mig i at være mere håbfuld?

Om at komme videre

For at opsummere dette indlæg, kan du evt. tænke på robusthed som at tage en kanotur.

Åen du sejler på er fuld af strømme, lavt vand og forhindringer. Som i livet vil de forandringer vi møder påvirke os forskelligt.

Når man sejler på åen hjælper det at have viden om åen og gerne tidligere erfaring i at navigere  den. Hvis din rejse er struktureret efter en plan eller en strategi, der tiltaler dig, vil turen oftest blive mest succesfuld.

Vedholdenhed og tro på dine evner til at navigere åen og dens forhindringer er vigtigt. Ligesom du skal huske at slappe af og spare kræfter og nyde udsigten og det du oplever. Rejsefæller på turen er ikke mindre afgørende. De giver dig mulighed for at diskutere løsninger og strategier og kan hjælpe med at holde humøret oppe, når vejret bliver hårdt. 

På en kanotur har vi altid mulighed for at trække kanoen på land og slappe af, men for at nå rejsens mål er vores eneste mulighed at komme tilbage i kanoen og fortsætte.

Kilder:

Positiv Psykologi og robusthed

• Carr, A. (2004). Positive Psychology. Hove and New York: Brunner-Routledge
• Peterson, C. (2006). A primer in positive psychology. New York: Oxford University Press.
• Peterson, C., Park, N., & Seligman, M. E. P. (2005). Orientations to Happiness and Life Satisfaction: The Full Life versus the Empty Life. Journal of Happiness Studies, 6: 25-41.
• Seligman, M.E.P. (2003). Authentic Happiness. London: Nicolas Brealey Publishing.
• Seligman, M.E.P., Steen, T.A., Park, N. & Peterson, C. (2005) Positive Psychology Progress – Empirical Validation of Interventions. American Psychologist, Vol.60 Number 5, 410–421
• Lyubomirsky, S. (2007) The HOW of Happiness. London: Sphere.

Håndtering af følelser

• Loehr, J. and Schwartz, T. ( 2003) The Power of Full Engagement. New York: The Free Press
• Thayer, R.E., Newma, J. & McClain,T.M. (1994) Self-regulation of mood: Strategies for changing a bad mood, raising energy and reducing tension. Journal of Personality and Social Psychology, 67(5) 910-925
• Boyatzis, R.  E., & Akrivou, K.  (2006).  The ideal self as the driver of intentional change.  Journal of Management Development, 25(7), 624-642

Mindfullness

• Brown, K.W., & Ryan, R.M. (2003). The benefits of being present: Mindfulness and its role in psychological well-being. Journal of Personality and Social Psychology, 84, 822-848
• Murphy, M., Donovan, S., & Taylor, E.(1997). The physical and psychological, effects of meditation: A review of contemporary research with a comprehensive bibliography. Sausalito, CA: Institute of Noetic Sciences. In C.R Snyder & S.J. Lopez, (Eds.), Handbook of  positive psychology (p. 634). New York: Oxford University Press.

Robusthed

• Nolen-Hoeksema, S., L.E. Parker, J. Larson. (1994). Ruminative coping with depressed mood following loss. Journal of Personality and Social Psychology. 1994 Jul Vol 67(1) 92-104.
• Reivich, K. & Shatte, A. (2002). The resilience factor: 7 keys to finding your inner strength and overcoming life’s hurdles.  New York: Broadway Book.
• Maddux, J.A. (2002). Self efficacy: the power of believing you can. In C.R. Snyder, & S.J. Lopez, (Eds.), Handbook of Positive Psychology (pp. 277- 287). New York: Oxford University Press. 

Del med andre på FACEBOOK

Tænk positivt er et af tidens gældende mantraer og et af de temaer positiv psykologi naturligvis beskæftigere sig med. For virker det eller er det bare fantasifulde forestillinger?

Uanset effekt eller ej så handler det at tænke positivt om at have positive forestillinger om fremtiden.

Ideen om, at de forestillinger vi har om vores fortid, nutid og fremtid hjælper os med klare problemer og udvikle os, er noget jeg ved, mange har som grundsyn. Omvendt har mange også et realistisk syn på verden. ”Du skal ikke narre dig selv”, ”Vær nu realistisk” og ”Er det ikke en smule naivt” er kommentarer, jeg tror de fleste af os, har hørt og måske endda også sagt til os selv og andre. 

Men måske er det faktisk lidt smart at narre os selv og være en smule smånaiv. Hvad siger forskningen? 

De fleste raske mennesker har faktisk et optimistisk syn på verden og dermed flest positive forestillinger. De ser dem selv, verden og fremtiden i et positivt lys – nogle gange for positivt i forhold til hvad der reelt sker. 

Men forskere har fundet frem til at positive forestillinger er gavnlige i forlængelse af traumatiske hændelser. Tilmed er det også bekræftet at ens fysiske helbred styrkes bl.a. i form af bedre håndtering af stress. 

Kan disse positive forestillinger så gøre en mere lykkelig? 

Afhængig af udgangspunktet – JA.

 Forskning viser at desto mindre lykkelig man er desto større effekt har de positive forestillinger på ens lykke. Især de positive forestillinger, der vedrører en selv har stor effekt på lykken. Er man generel mere lykkelig viser de positive forestillinger ikke at have den store effekt på lykke. I dette tilfælde skal der andre ting til.

Denne konklusion er noget af det, der giver Positiv Psykologi en stor berettigelse. I de populære bøger til selvhjælp doseres alle metoder til lykkeskabelse ens, idet der sjældent skelnes mellem forudsætninger og udgangspunkt. Forskere forsøger nu at afklare hvilke metoder der virker over for hvem og måske er positive forestillinger bedre for nogen end for andre.

Hvad synes du?

Kilder:

Boyd-Wilson, B. M., McClure, J., & Walkey, H. F. (2004). Are wellbeing and illusory perceptions linked? The answer may be yes, but . . . American Journal of Psychology, 55, 1-9.

Carr, A. (2004). Positive Psychology. Hove and New York: Brunner-Routledge.

Taylor, S. E. & Lerner, J. S. (2003). Are Self-Enhancing Cognitions Associated With Healthy or Unhealthy Biological Profiles? Journal of Personality and Social Psychology, 85, 605-615., for

Del med andre på FACEBOOK