Velkommen til Positiv Psykologi Forum

 

Positiv Psykologi Forum er en naturlig opfølgning på vores Facebook gruppe af samme navn.  En gruppe der voksede fra 13 medlemmer til 688 medlemmer på ganske kort tid. Derudover er sidens indhold og prioriteringer blevet til på baggrund af en brugerundersøgelse blandt Facebook gruppens medlemmer i marts 2009.

Positiv Psykologi har taget sit indtog i Danmark med danske bøger samt oversatte engelske bestsellere inden for området. Med denne stigende interesse for emnet er det PP | forums mål at være den mest attraktive kilde, når du søger information eller inspiration om emnet.

PP | forum henvender sig derfor til dig som privat person samt til personer med en arbejdsmæssig indgangsvinkel til emnet.

Det er vores mål at fokusere informationen på siden i relation til de forskellige områder, hvor forskningen i menneskers positive psykologi kan bidrage. Det være sig områder som skoler og undervisning, virksomheders indtjening og kultur, medarbejders arbejdsglæde, innovation og kreativitet i alle typer af organisationer samt den enkeltes oplevelse af livet og vedkommendes lykke.

Det er vores mål at alle relevante områder er dækket på PP | forum, men erkender også at det til en start vil det være vanskeligt. Bær derfor over med os hvis du synes der er mangler på et givent område. Til gengæld må du meget gerne kontakte os, hvis der er særlige områder med din interesse – hvis muligt vil vi forsøge at give et svar til hvordan du kan komme videre, og hvis muligt behandle emnet online til gavn for alle.

Jeg håber du vil deltage aktivt i debatter ved at kommentere på sidens indlæg og komme med ideer til nye indlæg og emner.

Findes i FokusKommentarer(0)

Top 10 links om Positiv Psykologi

Det bedste sted at finde information om Positiv Psykologi er uden tvivl internettet. PP | Forum giver dig her de 10 bedste steder at starte, hvis du er på udkig efter information om emnet.

www.pos-psych.com
Internettets mest omfattende samling af dokumenterede artikler om alle tænkelige emner inden for Positiv Psykologi. Bemærk også at vi her på PP | forum samarbejder med Positive Psychology Daily og du derfor kan læse en række af deres artikler direkte på PP | forum

www.authentichappiness.com
Pennsylvania State University er der ophavsmanden til Positiv Psykologi Martin E.P. Seligman hører til. Siden indeholder en række links og artikler om Positiv Psykologi, men mest interessant er nok de mange tests og spørgeskemaer om alt fra lykke, håb og styrker, som man gratis kan tage.

www.viacharacter.org
Siden beskriver og går i dybden på begrebet styrker og den kategorisering forskere har udarbejdet under navnet Values In Action. På VIA siden kan du tage styrketesten og finde yderligere links og materiale om emnet.

www.youtube.com
Siden kender du jo nok, men prøv at lave en søgning på ”positive psychology” eller en række af de temaer der kendetegner området som f.eks. flow, strengths, happiness. Du vil på den måde finde en lang række mere eller mindre interessante film.

www.happier.com
Ny side, der stadig er under udvikling, men indeholder en række praktiske tilgange og værktøjer med det mål at gøre dig lykkeligere. De har derudover udviklet et sjovt program til at føre en taknemmelighedsdagbog på din iPhone.

appreciativeinquiry.case.edu
Siden indeholder et væld af informationer og praktiske værktøjer forbundet med Appreciative Inquiry.

www.cappeu.org
Center for Applied Positive Psychology i England er en organisation, der forsker I Positiv Psykologi. Organisationen er en af de førende i England. Siden indeholder bl.a. en række dokumenter, der fortæller om relevansen af Positiv Psykologi ift. virksomheder og skoler.

Wikipedia
En glimrende definition af Positiv Psykologi samt en række links til kilder og andre baggrundsoplysninger

www.positivpsykologi.dk (Reframe)
Dansk rådgivnings virksomhed, der arbejder med Positiv Psykologi og evidens baseret coaching. Siden indeholder også en række links, artikler samt video og lydklip om emnet.

www.universeresearchlab.com
Dansk forskningsinstitutions der bl.a. har medvirket til at validere TV2 udsendelsen Verdensklasse Skole på 100 Dage samt en række andre programmer og tiltag med udgangspunkt i den Positive Psykologi. Siden indeholder links og beskrivelser om deres projekter.
Og så lige en ekstra :-)

www.intenz.com
Konsulentvirksomheden, hvor jeg er partner og dagligt arbejder med Positiv Psykologi i virksomheder. På intenz’ hjemmeside kan bl.a. tilmelde dig til et af de inspirationsmøder jeg løbende afholder om Positiv Psykologi

Findes i Artikler, FokusKommentarer(0)

Arbejder du dagligt med det du er bedst til?

 

Arbejder du dagligt med det du er bedst til?

I en undersøgelse foretaget af Gallup i 60 lande blandt mere end 2.000.000 mennesker erklærede kun 20 % sig meget enige i ovenstående. Ikke overraskende er de samtidig også kendetegnet ved at have en markant højere livsglæde.

Alt for ofte fokuseres der i dagligdagen på at minimere problemer, men måske var det værdifuldt, hvis styrkerne hos den enkelte kom mere i fokus?

Hvad er dine styrker? 

Et spørgsmål der praktisk talt stilles i alle jobsamtaler, men også et spørgsmål der faktisk er ret svært at besvare på en meningsfyldt måde. At snakke om styrker er for mange en uvant ting. Enten pga. beskedenhed eller måske i virkeligheden, fordi vi ikke har et fælles sprog til dialogen om styrker.

Som leder, konsulent og coach i over 10 år har jeg i hvert fald oplevet hvor svært det kan være at etablere enighed om hvad en styrke er, hvordan den kan udvikles og hvilken effekt det vil have. 

Som jeg ser det handler fokus på styrker om:

  • Hvad der virker og hvad vi ofte har lettest ved
  • Styrker er en del af alle menneskers natur – mennesker bør derfor anerkendes mere for disse
  • Vores største potentiale ligger ofte i vores styrker
  • Vi lykkedes kun med at minimere vores svagheder når vi også fokusere på vores styrker
  • At bruge vores styrker er det mindste vi kan gøre for at opnå en større forandring

For at imødekomme dette er VIA Karakterstyrke undersøgelsen (VIA) blevet udviklet. Formålet med VIA er en videnskabelig tilgang til styrker – at gå et skridt videre end filosofi og populær litteratur så en bedre dialog om styrker bliver muligt. 

Forskere har gransket hundrede vis af litterære værker fra hele verden og på baggrund af dette kommet frem til 24 karakterstyrker der går på tværs af kulturer verden over. Disse 24 styrker er inddelt i 6 såkaldte dyder: 

Visdom og viden

  • Kreativitet
  • Nysgerrighed 
  • Dømmekraft
  • Elsker at lære
  • Perspektiv

Mod

  • Tapperhed
  • Udholdenhed
  • Integritet
  • Vitalitet

Medmenneskelighed

  • Venlighed
  • Kærlighed
  • Social intelligens

Abstraktion

  • Værdsættelse af skønhed
  • Taknemmelighed
  • Håb
  • Humor
  • Mening / Spiritualitet

Selvbeherskelse

  • Tilgivelse
  • Selvkontrol
  • Omtanke
  • Ydmyghed

Retfærdighed

  • Social ansvarlighed
  • Fairness
  • Lederevner

 

ViaSurvey kan du besvare et spørgeskama, der afdækker hvad dine styrker er. Dette er gratis. Som noget nyt kan man nu betale for at få en uddybende rapport, der beskriver ens største styrker. Desværre er testen kun på engelsk, men en dansk version skulle være på vej i løbet af 2009.

Personligt har jeg kun haft gode oplevelser med at anvende VIA styrkerne i coaching samtaler, forandringsprocesser og personlig udvikling processer, hvor en positiv tilgang til personens ressourcer har været i fokus. Kombineret med Appreciative Inquiry er VIA styrkerne særdeles anvendelige.

Mest optimalt er det naturligvis at de involverede personer har taget testen. Er dette ikke muligt, har jeg også god erfaring med ”kun” at tale ud fra en oversigt over styrkerne. Lige nu er jeg ved at ligge sidste hånd på et komplet koncept under titlen Styrk dine Styrker, som er en workshop fyldt med sjove og indsigtsskabende aktiviteter, der har til formål at gøre de involverede mere bevidste om de fantastiske ressourcer de besidder.

Har du ikke taget testen endnu, kan jeg kun anbefale at du prøver og i dagene efter tænker over følgende spørgsmål:

  • I hvor høj grad har du mulighed for at anvende dine øverste 5-8 styrker i dit arbejde?
  • I hvor høj grad bruger du dine 5-8 øverste styrker uden for dit arbejde?
  • Hvordan kan dine styrker komme endnu mere i spil på arbejdet og privat?
  • Hvordan kan du synliggøre dine styrker over for dine omgivelser og hvilken værdi vil det have?

Findes i Artikler, FokusKommentarer(0)

Bag om PP | forum - personer, formål og mål

 

pp-mand_rightOm PP | forum

PP | forum er blevet til efter den store interesse som vores gruppe har på Facebook. Gruppen voksede fra 13 medlemmer til 688 medlemmer på ganske kort tid. 

Positiv Psykologi har taget sit indtog i Danmark med danske bøger samt oversatte engelske bestsellere inden for området. Med denne stigende interesse for emnet er det PP | forums mål at være den mest attraktive kilde, når du søger information eller inspiration om emnet.

Læs mere om vores formål og mål

 

Redaktionelle mål

Vores redaktionelle mål med siten, er at oplyse om positiv psykologi, om ny forskning, nye tiltag, tendenser og trends inden for området samt at skabe en aktiv debat, hvor alle med kvalificerede meninger og holdninger kan komme til orde.

Læs mere om vores redaktionelle mål her

 

Hvem står bag PP | forum

PP | forum er stiftet af Mads Bab, foredragsholder, coach, konsulent og partner i intenz A/S

Læs mere om Mads Bab her

 

Skriv til os med forslag eller hvis du ønsker at samarbejde

Vi ønsker at gøre en forskel, så dine input er afgørende. Skriv derfor til os med gode idéer og forslag til hvad du forventer af siden.

Kunne du tænke dig at være skribent på PP | forum eller samarbejde med os på andre måder, så hører vi rigtig gerne fra dig. 

Findes i FokusKommentarer(0)

Annoncer her - ls mere!

Tags på PP | Forum